BECAUSE WE CARE

Hos O’TAY går vi ikke kun op i, at de beklædningsgenstande, vi forhandler, er klædelige; vi går ligeledes op i, at produktionen sker under de bedste forhold, og det er også af denne årsag, Stephanie har bosat sig i Østen – så hun kan være hundrede procent opdateret på, hvad der sker fra produktion til færdig beklædningsgenstand.

Hos O’TAY er transparens et vigtigt nøgleord, og et stort ønske er, at vores kunder kan bære vores udsøgte cashmere sweatere med såvel velbehag som god samvittighed. Vi tager dig derfor igennem processen – fra den fluffy ged på Østens stepper til den delikate, bløde sweater, så du kan få en bedre forståelse for den omtanke, der er så dybt forankret i vores beklædningsgenstande.

Fra uld til færdig sweater

Om sommeren er det varmt i Østen – det kan jeg (Stephanie) skrive under på. Men det er ikke kun beboerne, der rammes af den ekstreme varme; det er også dyrelivet. Især de fluffy geder mærker til varmen, og én gang om året, inden sommerens varme for alvor gør entré, bliver gederne således trimmet, så vores uldne venner bedre kan håndtere de hede sommermåneder. Gederne bliver trimmet af mere end to personer, hvilket forkorter trimningstiden og reducerer stress for vores kære venner.

Når gederne er trimmet og klar til varmen, kan de uforstyrret fortsætte deres dyreliv på Østens stepper. Tilbage efterlades en bunke af delikat uld, og det er her, vores O’TAY sweatere for første gang ser dagens lys.

Når det udsøgte materiale er indsamlet, bliver det kørt til en fabrik, hvor det bliver vasket adskillige gange, og derefter tørres det. Resultatet er en ren og fluffy finish, der er klar til det næste skridt på vejen til dit klædeskab.

Inden det skønne uld bliver lavet til garn, skal de lange fibre separeres fra de korte. De lange fibre er dem, vi ”stræber” efter; de er bløde samt fine, og resultatet er en kvalitetssweater, der ikke kradser, men som omslutter kroppen med velbehag – præcis, som vi elsker det!

Når de lange fibre er separerede fra de korte, påbegyndes næste step - farvningen. For hvem elsker ikke en udsøgt sweater i en bedårende farve, der giver hverdagen en mere livlig nuance?

Når materialet er farvet, bliver det ”omsat” til garn, og inden længe vil garnet tage form som en smuk sweater – først skal den dog strikkes, og dette sker på smart vis; de forskellige dele strikkes separat, og derefter bliver delene hæftet sammen, og snart kommer en klædelig sweater til syne.

Inden sweateren lander i butikken – og potentielt får en plads i dit klædeskab og i dit hjerte – skal den igennem endnu en vasketur. Den sidste vask sikrer nemlig en delikat blødhed og gør, at sweateren efterlades med en lækker blødhed, som ikke er til at modstå. Endelig bliver sweateren strøget, og et mærke påsættes i nakken.

I din sweater kommer der til at stå O’TAY på mærket. Kort og godt. Men O’TAY er meget mere end blot fire bogstaver. Mellem linjerne i vores kollektioner kan du ”læse”, at vi er en familie snarere end et brand. Vi holder af mennesker og dyr, og derfor er det vigtigt, at vores beklædningsgenstande er producerede under de helt rigtige forhold. Det er vigtigt for os, at vi gør noget vigtigt for andre, og derfor er vi stolte af, at vi i alle henseender har omtanke for vores planet samt for menneske- og dyrelivet.

Vores hjertesager kan mærkes

Bæredygtighed, god produktion og høj kvalitet er hjertesager, og det er løfter, der gennemsyrer vores DNA. Næste gang, du trækker i en lækker sweater fra vores mærke, håber vi, at du forestiller dig en fluffy ged, der lever sit bedste liv i Østen – upåvirket af solens varme stråler – mens du nyder den skønne blødhed, der omslutter din krop med velbehag. Vores hjertesager kan – med andre ord – mærkes.